Mørketallet er problematisk, fordi det kan medføre, at de bløde trafikanter bliver underprioriteret i forebyggelsesarbejdet. Forskere mener, at det vil øge trafiksikkerheden at ændre måden, man registrerer trafikulykker. 

FOTO: Kristian Fischer

Skrevet af: Emily Walsh & Kristian Fischer 

Sidste år registrerede politiet omkring 2700 personskader fra trafikuheld. Men ifølge landspatientregisteret var der 27.000 – altså ti gange flere – personer igennem akutmodtagelsen som følge af trafikulykker. 

Det tal er dog sandsynligvis endnu højere. Det viser en helt ny rapport fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Her har man i perioden 2015-2021 forsøgt at belyse mørketallet ved at optimere akutmodtagelsens indberetning om trafikulykker. 

Man fandt frem til, at 52.000 danskere hvert år kommer til skade i trafikken, hvis folk i den øvrige del af landet kommer lige så ofte til skade som i Odense. I 2020 lavede Aalborg Universitet en befolkningsundersøgelse, der afslører, at antallet af kvæstede i trafikken kan være helt op imod 85.000, hvis man også tæller patienter med, der benytter vagtlæge eller egen læge efter trafikuheld. 

Forskellen i tallene afslører problemet med mørketallet i trafikulykker. Mørketallet skyldes, at politiet langt fra bliver tilkaldt i alle trafikulykker. I Odense Kommune modtog politiet kun anmeldelser af 10-15% af de uheld, som akutmodtagelsen registrerede. 

Alligevel har det altid været politiet alene, der har stået for registreringen af trafikulykker. Det er ifølge en af forskerne bag rapporten Kristian Kjærgaard et problem, fordi det er de data Vejdirektoratet og kommunerne bruger i deres trafikplanlægning af de statslige og kommunale veje. 

“Der er jo ikke noget i vejen med politiet. De har bare et andet fokus, som gør, at der er en stor del af ulykkerne, som ikke når hen til dem, men som når hen til hospitalerne.” 

60% af de alvorligt tilskadekomne på akutmodtagelsen i Odense var cyklister, mens kun 14% var bilister i perioden 2015-2021.
FOTO: Kristian Fischer

Kvalitet og kvantitet 

Argumentet for ikke at benytte hospitalernes data har længe været, at selvom de registrerer flere trafikulykker, så er kvaliteten af data ikke tilstrækkelig, fordi den har et sundheds- og ikke et trafikfagligt formål.  

Kristian Kjærgaard er dog af den overbevisning, at det kan den blive i hele landet, hvis man gør en indsats ligesom i Odense. Her var over 93% af registreringerne i akutmodtagelsen de samme som politiets.  

Ifølge ham er kvaliteten af data i akutmodtagelsen lige så god. Forskellen er bare, at akutmodtagelsen opdager langt flere trafikulykker. Han mener derfor, at det er stort problem for forebyggelsesarbejdet, at man ikke bruger deres data. 

“Konsekvensen bliver, at når Vejdirektoratet og kommunerne skal forebygge trafikulykker, så forebygger de kun nogle af dem.” 

Taberne er cyklisterne 

Rapporten viser, at mørketallet særligt går ud over de bløde trafikanter. Ifølge Fyns Politi var fire ud af de fem mest hyppige trafikuheld med biler, mens akutmodtagelsen på OUH omvendt viste, at fire ud af de fem mest hyppige typer af uheld var med cyklister. 

Det var også cyklisterne, der kom mest alvorligt til skade i forskningsprojektet i Odense. 60% af de alvorligt tilskadekomne var cyklister, mens kun 14% var bilister. Det er den samme tendens nationalt. Her behandler hospitalerne årligt 6000 alvorligt trafikkvæstede. 4.200 er cyklister, mens kun 700 er bilister. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister har desuden været stigende det seneste årti, mens den for bilister har været faldende. 

Landsformand for Cyklistforbundet, Jens Peter Hansen, genkender problematikken og er fortaler for at synliggøre cyklisterne i ulykkesstatistikken.

VIDEO: Emily Walsh

Rundkørsler eller cykelstier? 

Forskellen mellem at bruge politiets data og hospitalernes bliver konkret i kommunernes trafikplanlægning.  

“Med politiets data vil man i højere grad bruge pengene på at bygge en ny rundkørsel, fordi den forebygger bilulykker, mens man måske bruger pengene på bedre cykelstier ud fra hospitalernes data,” siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. 

Lige nu er det op til den enkelte kommune i trafikplanlægningen på bedste vis at kompensere for mørketallet. Der er derfor forskel på, hvor man gør mest for at beskytte de mest udsatte trafikanter, for det er kun et fåtal af kommunerne, der har et samarbejde med akutmodtagelsen.  

“Jeg mener helt klart, at der er et behov for et landsdækkende system. Det er utroligt, at alle kommuner og skadestuer skal opfinde den dybe tallerken.” 

Inspiration fra svenskerne 

Et sådant landsdækkende system anbefalede den daværende færdselssikkerhedskommission tilbage i 2020: 

“Det anbefales, at der igangsættes en ensartet national indsamling af data. Der etableres en ny landsdækkende database indeholdende trafikulykker fra både politi, Landspatientregisteret og akutmodtagelser efter den svenske STRADA model.” 

STRADA er det svenske registreringssystem om trafikulykker, der sammenkører data fra politiet og hospitalerne – ligesom i SDU og OUH’s forskningsprojekt.  

I Sverige har de haft samme problem med mørketallet for trafikofre, siger Hans Johansson, som er koordinator for STRADA. 

“Hvis vi kun bruger politiets data, er de bløde trafikanter mere eller mindre usynlige.” 

Ifølge Hans Johannsen har STRADA været et vigtigt redskab for den svenske trafikplanlægning. 

“Det har ændret vores opfattelse af, hvem trafikofrene er, og hvordan vi prioriterer midlerne og ressourcerne bedst.” 

Han vil anbefale at gøre det samme i Danmark – særligt på grund af de mange cyklister. 

“Danmark og Sverige er ens på mange punkter. Men Danmark er anderledes på et vigtigt punkt, og det er antallet af mennesker, der cykler. Det er svært at se, hvorfor STRADA ikke netop skulle hjælpe her.” 

Mest sundhed for pengene 

Siden Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling til transportministeren, er der ikke sket noget på Christiansborg. Den nuværende formand for kommissionen, Niels Flemming Hansen (KF), holder dog stadig fast i anbefalingen. 

“Vi har anbefalet Transportministeren, at det her, det synes vi, at I skal kigge på. Men det er jo et spørgsmål, om regeringen skal finde pengene til det.” 

Thomas Jensen (S) er som næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen heller ikke afvisende overfor forslaget, men som en del af det ledende regeringsparti vil han heller ikke belaste sundhedssektoren. 

“Med den mangel på arbejdskraft vi står med i sundhedssektoren i dag, så vil jeg meget nødigt lægge en ekstra bureaukratisk byrde på sundhedspersonalet, fordi de har i forvejen rigtig meget at se til, og vi ser hellere, at de bruger tiden på at helbrede folk end at registrere.” 

I Sverige tager registreringen på STRADA gennemsnitligt 20-30 minutter. Hans Johannsen er godt klar over, at tid er penge, så det har man løst ved, at Transportstyrelsen kompenserer Sundhedsstyrelsen for hver rapport. Pengene kan bare ikke kompensere for den manglende arbejdskraft, som Thomas Jensen peger på.  

Men i akutmodtagelsen i Odense var det faktisk primært sekretærer, der tog sig af det administrative arbejde og ikke lægerne og sygeplejerskerne, som er dem, der er mest mangel på i sundhedsvæsnet. 

For Harry Lahrmann og Kristian Kjærgaard handler det om at prioritere pengene anderledes for at kunne udbrede Sverige og Odenses model til resten af landet. 

“Hvert år bliver der brugt rigtig mange penge på at bygge vejene om for at forbedre trafiksikkerheden ud fra politiets oplysninger. Nogle af de penge kunne man bruge på at analysere ulykkerne bedre. Så er jeg helt sikker på, at man kunne få rigtig meget trafiksikkerhed uden at øge budgetterne,” siger Harry Lahrmann. 

De to forskere mener faktisk, at det måske på sigt kan spare samfundet penge, fordi akutmodtagelsen skal tage imod færre trafikofre i første omgang. 

“Der er et potentiale for at forebygge de alvorlige ulykker. Og med tanke på, at en alvorlig ulykke koster samfundet 6 millioner kroner, så synes vi, at det er påfaldende, at der ikke bliver brugt mere energi på forebyggelse,” siger Kristian Kjærgaard. 

Vejdirektoratets chef for trafiksikkerhed og cykling, Marianne Steffensen, medgiver også, at de alvorlige ulykker, hvor cyklisterne er overrepræsenterede, er de dyreste for samfundet. 

“Det er de, og det er jo ikke nogen hemmelighed. Der er også bare mere end matematik i trafiksikkerhedsarbejde. Der er børn, der mister deres forældre, og forældre, der mister deres børn.” 

I 2022 døde 154 i trafikken. Selvom de fleste alvorlige ulykker er med cyklister, så er der flest dødsfald blandt bilister. I 2022 døde 68 bilister og 23 cyklister. 

Vejdirektoratet hjælper kommunerne med trafikplanlægning gennem politiets data. Marianne Steffensen erkender, at der er et mørketal, men hun er indtil videre tilfreds med politiets registrering, fordi det ifølge hende måler de vigtigste ulykker. 

“Det kan godt være, vi ikke har alle ulykkerne. Men vi har alle dødsulykkerne, og vi har rigtig mange af de alvorlige tilskadekomne. Og de ulykker ved vi meget om.” 

Marianne Steffensen er dog åben overfor at bruge akutmodtagelsens data på sigt, hvis den får samme høje kvalitet som i Odense. Men det kræver en politisk beslutning ovenfra. SDU og OUH har sammen med Danmarks Statistik planer om at lave en national analyse, for at se, om der er lige så stor præcision i andre akutmodtagelser i landet. 

I 2020 valgte Odense Kommune at lukke vejen i den ene side af krydset mellem Rødegårdsvej og Tagtækkervej, fordi flere cyklister var kommet til skade ifølge akutmodtagelsens oplysninger. Der er kun blevet registreret ét uheld siden. FOTO: Kristian Fischer

Ny trafikplanlægning i Odense 

I Odense Kommune har samkørslen af data fra akutmodtagelsen og politiet hjulpet til en bedre trafikplanlægning, mener byrådsmedlem Søren Windell (KF). 

“Det gør jo, at vi ved, hvad vi skal prioritere.” 

Det er eksempelvis lykkedes dem at nedbringe antallet af højresvingsulykker fra 15 i 2010 til kun tre i 2023. 

“Vi har lavet forskellige tiltag med at få cyklerne længere frem i forhold til, hvordan bilerne er placeret, så der er bedre oversigtsforhold. Nogle steder får cyklerne grønt lys før bilerne, så de kommer ud og bliver synlige.” 

Akutmodtagelsens data har hjulpet med at identificere farlige kryds og strækninger. Nogle steder er cykelbaner blevet til cykelstier og andre steder er cykelstier blevet til cykelgader. 

Derudover fortæller Søren Windell, at de, særligt i deres vinterberedskab, har prioriteret mere vedligeholdelse af cykelstier. 

“Det er altid finere at forebygge før man bliver nødt til at helbrede.”